Vive la langue française but it’s so difficult to learn!

Hvorfor syntes jeg ikke, at den første fransklektion jeg var med til, fungerede så godt? Hvordan kunne undervisningen blive bedre?

Undervisningen var tilrettelagt med stærk styring i forskellige sekvenser. Eleverne arbejdede med det samme stof på forskellig måde i forskellige værksteder og roterede så fra værksted til værksted. God ide som vidner om en bevidsthed om forskellige læringsstile, og om at eleverne skal være aktive for at lære. Imidlertid var opgaverne opbygget meget mekanisk, idet eleverne skulle vælge et svar ud fra nogle forskellige muligheder. Enten skulle det skrives eller også skulle det siges højt eller vælges fra en bunke med svar. Det var det, man lavede i de forskellige værksteder. Der var kun rigtige svar, dvs. det handlede om at få eleven til at  genkende ”ordbillederne” og reproducere talen. Et eksempel kunne være et spørgsmål om, hvor eleven havde været henne på ferie. Eleven skulle så svare (ved at skrive, sige eller vælge en seddel alt efter hvilket værksted  de var i): ”Jeg har været i Spanien”. Eller  ”Jeg har været i USA.” (på fransk selvfølgelig). Ved mit bord, hvor det var den mundtlige udtryksfærdighed, der blev øvet, var det mig, der skulle stille spørgsmålet, og eleven skulle svare.

Undervisningen gik altså ikke ud på, at eleven selv skulle producere tale, men om at reproducere de sætninger, som var lavet på forhånd. Der var tale om en deduktiv tilgang, og formålet var at kunne bruge de udenadlærte fraser, altså en behaviouristisk tilgang hvor belønningen kom i form af ros fra underviseren, når sætningen var reproduceret. Jeg spurgte flere gange eleverne, om de forstod, hvad de sagde, og det gjorde de faktisk ikke. Hmmmmm…. ikke særlig tilfredsstillende oplevelse.

Jeg vil i den kommende fransktime forsøge at arbejde videre på det ”stillads”, som allerede er bygget, men jeg vil forsøge at lade eleverne producere mere sprog selvstændigt. De skal få en fornemmelse af, at de taler fransk – også selv om det er svært. For at hjælpe dem til at forstå udtrykkene og dermed blive bedre til at huske dem har jeg valgt at bruge en masse billeder, som illustrerer udtrykkene. Dvs. at eleven på sigt (forhåbentligt) kan genkende ordene vha. billederne. De skal ikke som før bare reproducere, men forsøge selv at konstruere sætninger med udtrykkene. Jeg starter dog øvelsen med at lade dem se og snakke sig igennem nogle modeller med spørgsmål og svar, hvorefter de selv skal tale ud fra billederne.

Eksempel på elevernes første  og anden gennemgang af et af spørgsmålene:

Min forhåbning er, at eleverne ved anden gennemgang nu forstår hvad de siger, og derfor bedre selv vil kunne sammensætte en sætning og besvare spørgsmålet i stedet for bare at reproducere det skrevne. Jeg håber også, at billederne vil kunne gøre det lidt sjovere at samtale. Jeg har i hvert fald forsøgt at vælge billeder med humor.

Næste step i progressionen vil være, at eleverne får billederne uden hjælpegloser, men der er vi ikke endnu. Nu må jeg se, hvordan næste time bliver.

Vive la langue française but it’s so difficult to learn. 😉