Første skoledag

Dem har jeg haft nogle stykker af, men nu har jeg prøvet det igen. Den første række af mine ”første skoledage” var mine egne, den næste række af mine ”første skoledage” var alle de   1. g klasser jeg har taget imod, og så har der selvfølgelig været mine egne børns ”første skoledage”. Nu prøver jeg det igen….min første skoledag på en engelsk skole, hvor jeg har tilbudt min hjælp som ”assistant teacher” i fransktimerne.

Min situation er den, at jeg har undervist i den danske gymnasieskole siden 1993 og sidste år gik jeg på orlov fra min stilling, da min mand fik job i England. Det første år er gået med at få familien til at fungere. Mine to piger har nu overstået første år i gymnasiet herovre og er startet i Upper Sixth, det sidste år af den engelske gymnasieskole. Jeg er klar til nye udfordringer og derfor har jeg søgt ind på en public school som frivillig assistant teacher i fransk. Jeg skal følge en klasse nogle timer om ugen.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg skal have på, for jeg ved fra mine pigers skole, at påklædningsreglerne kan være ret strenge. På deres skole skal man være klædt businesslike hver dag: blazer og nederdel/buks skal være af samme mørke farve (blå, sort, grå), hvid eller lys skjorte. Jeg vælger en sort blazer, hvid skjorte og sorte bukser, og det var et godt valg. Jeg lignede de andre undervisere.

Man kan ikke bare gå ind på en engelsk skole. Jeg henvender mig i receptionen og skal skrive mig ind, hvorefter jeg bliver hentet ind bag den låste dør af den kommende kollega. Jeg bærer et skilt om halsen med ordene ”Visitor”. Inde bag murene mødes jeg af en masse børn i mørkeblå skoleuniform: blå bukser eller nederdel og blå sweater med skolens røde logo på, ternet slips og sorte sko. Ganske almindelig børn, de ligner bare slet ikke dem, vi ser i den danske folkeskole, fordi de har skoleuniform på. Det ser nu umiddelbart ikke ud til at gøre den store forandring, der er stadig (især)drenge, der har beskidte knæ eller hul på knæet efter frikvarterets fodboldkamp og nogle af pigerne har snoet nederdelen højt op i livet, så den bliver kortere. Altså ganske almindelige børn og teenagere, som både ligner og ikke ligner dem, jeg er vant til at omgås i DK.

Jeg er spændt på, hvordan der undervises i fransk i den engelske skole. Jeg skal med ind i klassen: Year 10. Eleverne her er ca. 14 år. Emnet er ”Vacances” (ferie). Underviseren har klistret nogle spørgsmål og svar op rundt omkring på væggene. Eleverne skal altså forstå spørgsmålet for at kunne finde svaret på spørgsmålet på et af de andre opslag. Eleverne er ikke specielt koncentrerede, men suser rundt i klassen og får efterhånden samlet svarene ind med hjælp fra undervisere og andre elever. Det er herefter meningen, at jeg skal tale med eleverne seks stykker ad gangen. Jeg skal øve udtale med eleverne, får jeg at vide. De får nu alle spørgsmål og svar udleveret på et ark. Eleverne skal slå med en terning, og jeg skal stille dem det spørgsmål, som har det nummer, som terningen viser. Det bliver en ret stillestående seance, hvor eleven slår med terningen, jeg stiller spørgsmålet, og de læser et svar op fra et ark, som de har fået udleveret. Jeg forsøger at give lidt energi til seancen ved at overdrive min begejstring og sige ”Ah, mais c’est bien ça ”, ”Super bien” osv.

Efter timen er der frokostpause, og nogle af eleverne skal blive i pausen og fortsætte øvelsen med mig, fordi de har klaret sig dårligt ved sidste års eksamen. De får lov at gå ned og hente en sandwich og kommer vrangvillige tilbage. Klassens underviser indgår en aftale med eleverne om, at vi ikke bruger hele frikvarteret, men 20 minutter af de 35 minutter, men så skal de også være effektive. Jeg har samtale med eleverne to og to, og de arbejder OK. De gør det for min og lærerens skyld – ikke for deres egen.

Dette er starten på mit bekendtskab med den engelske folkeskole, og det bliver baggrunden for mine skriverier på min blog. Jeg vil prøve at reflektere over de oplevelser, jeg har ved at være assistant teacher, hvor det ikke er mig, der bestemmer, hvad der skal foregå i timerne. Jeg iagttager og vil reflektere over undervisningsform og læring. Jeg har aftalt med klassens underviser, at jeg næste gang skal medbringe en samtaleøvelse, som jeg vil lave med eleverne. Jeg vil forsøge at få lidt mere energi ind i øvelserne, men jeg er på lidt usikker grund, for den måde jeg plejer at undervise på, er meget anderledes end det, jeg har oplevet på min første skoledag. Jeg må prøve mig frem.