Introduktion
Jeg har i en tidligere refleksion sat min egen læringsproces ind i Darsøs model ”Innovationsdiamanten[1]”. Jeg ser stadig min læringsproces i MIL i dette innovationslys og sådan var også mit møde med bloggen. Jeg har naturligvis kendt til genren, men blogs har ikke fyldt meget i mit verdensbillede tidligere. Jeg havde læst nogle enkelte blokindlæg, men har ikke fulgt blogs og har aldrig tidligere kommenteret på blogs.
Vil blogs få en plads i mit verdensbillede fremover? Ja, det vil de, og det har de allerede fået. I mit arbejde med at få min egen blog designet, har jeg hentet hjælp fra alle mulige andre bloggere ude i verden. Fantastisk oplevelse. Lige pludselig kommer der vildt fremmede mennesker ind og virtuelt sidder ved siden af mig ved mit skrivebord og fortæller mig, hvad man kan med de forskellige tekniske plugins og features, som jeg er ved at lære at kende.”Fantastisk oplevelse”, skriver jeg, men også skræmmende, når jeg ved, at disse mange fremmede mennesker samtidig også kan læse mine refleksioner, mine tanker som jeg formidler på min blog. Dette har for mig været ambivalensen ved den stillede opgave. Det har været spændende at skulle reflektere over min arbejdspraksis. Jeg ved, at refleksion skaber læring, for som Dewey hævder, så er interaktion med andre og refleksion en væsentlig faktor i læringsprocessen: vi interagerer med andre, vi får erfaring og kompetencer, vi reflekterer over det lærte og konstruerer ny erfaring. (Dewey[2], s.14). Også Hermansen påpeger : ”Understregningen af metarefleksionens betydning i 2. ordens kybernetiske læringsforløb (…) lægger efter min opfattelse alen til en generel forståelse af, hvordan den bevidsthedsmæssige forarbejdning foregår, idet den understreger nødvendigheden af positionsskift mellem iagttagelse og metaiagttagelse.(Hermansen[3] s. 120). Så metaiagttagelsen af min arbejdspraksis har igangsat en læringsproces hos mig. Imidlertid har det været grænseoverskridende at skulle dele disse personlige overvejelser med offentligheden, og det er jo netop bloggenrens inderste væsen, som for mig bliver et skisma. Imidlertid er der for mig en forskel på den ”offentlighed”, der kan læse min blog, for det er ikke grænseoverskridende at skulle dele med andre MIL-studerende, for vi er jo i samme båd: kender baggrund, metode, formål osv. Denne opdeling af ”offentligheden” er et centralt omdrejningspunkt for min refleksion om bloggens egnethed som refleksions- og formidlingsværktøj i min arbejdspraksis.
Bloggens fremtidige brug i min arbejdspraksis
Jeg synes bloggen som genre er rigtig god som formidlingsværktøj. I min funktion som gymnasielærer kan jeg se den i brug som ”klassens opslagstavle” med generel info, spørgsmål/svar på faglige problemstillinger, og også som en struktureret og dynamisk oversigt over undervisningens faglige indhold (en slags ”pensumliste”). Denne anvendelse minder om punkt 1 på Dohn og Johnsens liste over fokuspunkter for didaktisk anvendelse af bloggen (Dohn og Johnsen[4] s. 60-61), og de kalder formålet for denne anvendelse ”Faglig (emne-/indholdsmæssig) forståelse”.
Som værktøj i min franskundervisning tror jeg også, bloggen vil kunne bruges. Eleverne vil kunne designe deres egne blogs og selv forfatte små tekster til bloggens indhold. Denne anvendelse kalder Dohn og Johnsen for ”Opøvelse og udøvelse af faglige færdigheder og generelle kompetencer”. Jeg synes godt, at elevernes blogs kan være offentlige, fordi det sandsynligvis mest vil være beskrivende stof på bloggen, og dette er ikke så personligt, som hvis der er tale om en analyse, altså nogle begrundede holdninger til noget. Her vil eleverne måske snarere få et kick over, at andre kan klikke ind og se deres kunnen på fremmedsproget. Dohn og Johnsen nævner dog også, at bloggens formål også kan være evaluering af egen læringsproces evt. i dialog med underviseren, men det ville jeg ikke anvende bloggen til med mindre den er privat.
I min funktion som studievejleder kan bloggen også være rigtig god, fordi der ofte er generelle beskeder og informationer, som de unge mennesker skal have, men som de ikke ved, hvor de kan finde, fordi de ikke læser deres mails. ”Studievejledernes blog” er en oplagt ide. Denne funktion kalder Dohn og Johnsen for ”Tværgående (proces) vejledningsfunktion.
De ovenfor nævnte eksempler på brugen af bloggen finder jeg hensigtsmæssige, og bloggen må i disse tilfælde gerne være offentlig.
Når jeg kommer til min undervisning som dansklærer, så er jeg ikke så begejstet for offentlige blogs med mindre genren ”blogs” decideret er fokus for undervisningen. Eleverne skal naturligvis arbejde i COPs, men det er ikke umiddelbart bloggen, jeg vil bruge som refleksionsværktøj. Jeg vil snarere anvende nogle af de andre kommunikationsværktøjer som Google docs, Slack eller andet, hvor man kan lave grupperum. Hvis jeg skulle bruge bloggen, skulle brugerne begrænses til inviterede. Jeg tror, det er rigtig vigtigt at give eleverne tryghed i arbejdsprocessen, ved at de ved, hvem der kan følge med fra sidelinjen. Nogle af eleverne kan være meget sårbare i faglige diskussioner, fordi de er nervøse for ikke helt at have forstået stoffet, og det vil de helst ikke vise offentligt. Derfor tror jeg, at den vidensopbyggende diskussion vil foregå meget bedre i nogle andre former for CSCL-fora.
På samme måde synes jeg, at kollegiale, vidensopbyggende diskussioner med afsæt i dagligdagens problemstillinger skal foregå i lukkede fora, med mindre der er tale om diskussioner af generelle spørgsmål. Jeg synes fx det er enormt interessant at gå ind og læse på nogle af blogs’ene på http://gymnasieskolen.dk/debat , men det er fordi de omhandler generelle faglige/pædagogiske/didaktiske problemstillinger, som offentligt diskuteres. Mine faglige, pædagogiske/didaktiske overvejelser om min undervisning vil jeg rigtig gerne diskutere og evaluere med kolleger, men det skal ikke foregå på en offfentlig blog. Det er for den lukkede gruppe.
Min MIL-blog
Min refleksionsproces på MIL-bloggen har været rettet direkte mod den begrænsede arbejdspraksis, jeg har lige nu. Jeg er jo på orlov fra min stilling i DK og fungerer nu som assistant teacher i fransk nogle timer om ugen på en engelsk public school. Det har været en spændende proces, hvor jeg via mine refleksioner og på baggrund af nogle kommentarer på mine indlæg nåede frem til, at min bedømmelse af den undervisning der foregik i klassen, blev givet på et helt forkert grundlag. Jeg befandt mig i en anden kultur, med en anden aldersgruppe, med et andet skolesystem der har nogle helt andre krav, end jeg var vant til, men jeg bedømte læringssituationen med det samme sæt briller på, som jeg var vant til. Refleksionsprocessen på bloggen har bestemt været lærerig, men det var jo ikke sådan, at der opstod spændende diskussioner, som der gjorde i de forskellige fora i Moodle, da vi diskuterede der. Jeg tror en afgørende faktor er, at selv om vi alle er MIL-studerende, så er vores formål med bloggen individuelt: det handler om ens egen arbejdspraksis. Min oplevelse når jeg var rundt på de andre blogge, var at blogindlæggene tit var lidt for specifikke til, at jeg følte trang til at kommentere på dem på anden vis end: ”Hvor lyder det spændende” eller ”Hvor er det interessant…”, og det er jo ikke særligt vidensopbyggende. Sorensen, Takle og Moser skriver også: ”CSCL learning models treat the learner as an active participant in a collaborative community and see active participation as a key element in the individual development of cognition. They assume the idea of a common, shared goal and an explicit motivation, intention and ownership related to this goal. In more general terms successful technology-enhanced collaboration implies common goals, a shared focus and collection of individual competencies for the advantage of the group”[5].
Iscenesættelsen, der lå i opgaveformuleringen, hjalp os på vej, således at vi fik kommenteret på hinandens indlæg, men det blev ikke med den energi, som eksisterede i Moodles kollaborative dialogrum, fordi vi ikke havde et ”common shared goal”. Men det kan der naturligvis sagtens være på diverse blogs. Bloggenren giver rum til kollaborativ vidensopbyggende dialog, og det kan bestemt anvendes i læringsøjemed. Arbejdet med bloggen har været rigtig god læring for mig.
[1] Innovationspædagogik, Lotte Darsø, Samfundslitteratur, 2011, s.67
[2] Demokrati og Uddannelse, Indledning til en klassiker, Claus Madsen og Per Munch, s. 14
[3] Læringens univers, Mads Hermansen, Forlaget Klim 2013, s. 120
[4] E-læring på WEB 2,0, Nina Bonderup Dohn, Lars Johnsen, Samfundlitteratur, 2009
[5] Elsebeth K. Sorensen, Eugene S.Takle, Heather M. Moser (2006), Knowledge-building quality in online communites of practice: focusing on learning dialogue, Studies in Continuing Education, 28:3, s.243